Siden 1957 har jeg dyrket atletik i Glostrup Idræts Club, og mit mangeårige engagement inden for atletikken skyldes min far, som også var formand for GIC Atletik i en del år. På dette foto fra 1957 løber jeg 60 m ved et ungdomsstævne på Rudegård Stadion i Holte.

Senere var det de længere distancer, jeg løb. Især 1.500 m og 5.000 m - samt 400 m hækkeløb og 3.000 m forhindringsløb. En bronzemedalje i forhindringsløb ved junior-DM er det blevet til. Og så et par bronzemedaljer ved senior-DM i terrænløb for hold i 1966 og 1967, men da var jeg også på hold med de to landsholdsløbere Charles Andersen og Steen E. Jensen.



Siden 1971 har jeg påtaget mig lederopgaver i GIC Atletik og Motion, heraf flere perioder som formand. Da jeg kom i kommunalbestyrelsen 1. januar 1998, trådte jeg tilbage, men allerede et år senere var jeg igen formand - og det har vaj jeg t.o.m. februar 2006. Jeg er ikke i bestyrelsen men bidrager ind i mellem, bl.a. er jeg med til at afvikle atletikstævner som det årlige Glostrup Games.

Jeg var i nogle år revisor i Dansk Atletik Forbund, hvor jeg også har siddet i lovudvalget samt skrevet referater fra atletikforbundets årsmøder. Endelig har jeg været kasserer i Sjællands Atletik Forbund.

Jeg løb stadig 2-3 gange ugentlig frem til foråret 2015; nu vil knæet ikke mere. Min bedste tid i Eremitageløbet er 53 min. 50 sek. tilbage i 1970, hvor distancen var 14 km. Så sent som i 1997 løb jeg på 56 min. 51 sek. - distancen er nu 13,3 km - men i 2004 måtte jeg nøjes med at gennemføre på 1 time 05 min. 17 sek. Det er lidt surt at mærke den dalende formkurve, som skyldes manglende tid, for mange kilo og naturligvis alderen.



Interessen har medvirket til, at hele familien løber, og vi er alle på banen, når GIC holder stævner. Det er rart at være fælles om noget, og så giver idrætten en god baggrund på mange områder. Rent fysisk får man prøvet sine grænser af. Man bliver udholdende og ser fremgang i takt med øget træning. At afvikle stævner kræver overblik, organisation og samarbejde. Og i foreningsarbejde skal man kunne formulere sig og argumentere over for en større forsamling, hvis man vil have ideer igennem. Og så kan man tage hurtige beslutninger.

Foreningslivet skaber ofte venskaber og samarbejder på tværs af alder, beskæftigelse, nationalitet, kommunegrænse m.v., og GIC Atletik og Motion er ingen undtagelse. Pudsigt nok har formændene for klubben siden 1950-erne udelukkende været langdistanceløbere. To af dem er desværre døde; de øvrige er alle stadig medlemmer og møder op og giver en hånd med.

En forening er også et netværk, hvor man bidrager med sine talenter og trækker på andres erfaring. Og foreningslivet tror jeg er med til at skabe det homogene Danmark, vi trods alt har. En forening er også det første møde med demokratiet for mange. Der skal argumenteres for forslag, og der skal vælges medlemmer af bestyrelse og udvalg. En forening er et "minisamfund", hvor man bekymrer sig for hinanden. Som I kan se: Foreningslivet betyder meget for mig.